Zorin Os

Zorin Os

Der findes jo som sagt et hav af Linux distroer, eller forskellige udgaver af Linux om du vil.

Men Zorin OS er den distro som jeg er mest glad for, jeg har prøvet flere forskellige, men jeg vender altid tilbage til Zorin.

Zorin OS er bygget på ubuntu og har derfor samme brugervenlighed, det ser blot anderledes ud.

Zorin OS minder mere om Windows, ren grafisk i hvert fald, men virker som Ubuntu, så det gør det let at bruge også for nye brugere.

Jeg har brugt Zorin nu siden år 2010 eller 2011 og Linux har jeg brugt siden 2008. Jeg har aldrig savnet Windows siden.

Det kunne dog godt virke lidt forvirrende i starten, men en kæmpe tak til Ubuntu Danmark og de dygtige folk derinde, de fik mig lært at bruge Ubuntu og lidt om hvordan Linux virker.

Da Ubuntu så skiftede fra Gnome desktoppen til Unity desktoppen, så begyndte jeg at kigge efter et andet system og fandt Zorin OS.

Det er en af de mange fordele med Linux, man kan altid finde en distro/ udgave som falder i ens smag.

Jeg blev så glad for Zorin OS at jeg lavede et dansk forum, hvor jeg og nogle andre, forsøger at hjælpe så godt vi kan.

Så skulle du have lyst til at prøve Linux, kan jeg bestemt anbefale Zorin.

Nedenunder her kan du se et foto af vores Zorin hjemmeside og vores forum. klik på billederne og du kommer til hjemmeside eller forum.

Nuller & Pusle's side